Erkender: Der har ikke stået meget andet på programmet end “100 År Inde”, de seneste uger. Heller ikke hér i mit nyhedsbrev.
Horsens var en orn’li omgang at få realiseret - men besværet værd.
Marco og jeg havde i hver vores placering en - to faktisk - fantastiske aftener, indregnet generalprøven, fredag - hvor dét, vi havde drømt om og håbet på, lykkedes fuldstændig. - Alene at se folk stå og grunde over Marco’s malerier, og senere være lisså betaget som mig over Lucie, Leonard, Torben Sminge,
Jonah-boys’ene og Rasmus Madsen. Det var one to remember...
En voksen - til ældre - mand blev sgu rørt over hele seancen. Nu er det ovre, og vi må så småt i gang med det videre.
I det kommende vil jeg her i Nyhedsbrevet smide lidt betragtninger om guitarer. Deres betydning, som “side-kicks” og følgesvende fra mit 15’de år og opefter gennem livet. Anekdoter, handler, fejltagelser og fortrydelser. Og lidt nørderi skal der osse være plads til.
Guitarer er som hunde: De tilgiver og bærer aldrig nag. De vil kun én det bedste...
Og så sigter vi jo allerede frem mod det næste store projekt - Turnéen med mig og mit Sidste Slæng til efteråret. - Glæder mig til at se fyrene - og jer - igen!
Men derom snart!